Når du har læst Jule brevet, så se 114 billeder i kronologisk rækkefølge fra året 2002 her.

Julen 2002

Så er det atter tid til at sende en lille jule hilsen. Endnu engang kan man se tilbage på et år der bare er forsvundet med lynets hast.

En del af vores danske venner har i begyndelsen af året forladt området. I april tog Veronika og Finn tilbage til Danmark. Finn skulle hjem og arbejde for Danske Crisplant.

I maj rejste Connor, Andrea og Thomas til Tennessee. Andrea har hele sin familie dernede, så de havde længe gået og overvejet at flytte.

Sidst tog Sofie, Gitte og Kim tilbage til Danmark, senere til Sverige. Dette var i juni måned. Det var en lidt tom fornemmelse, men livet går videre og vi fik flere amerikanske venner, end vi nok ville have fået hvis vi var flere danskere herovre.

Vi har haft besøg af familie og venner. I påsken var familien Rafn på besøg. Vi havde ikke set hinanden i 2 år, da Mogens, Dorthe, Nadja og Nicklas var på jordomsejling da vi tog herover. Gensynet var dejligt. Vi var et smut i New York og ved Niagra Falls. Koldt på denne årstid, men også smukt, specielt ved vandfaldene, hvor frosten stadig havde magten over det stillestående vand.

Vores sommerferie tilbragte vi sammen med Lone, Peter, Anne Sofie og Nicolai. Også her var vi i New York nogle dage. Det tager kun ca. 4 timer at køre derop. Så det er jo ikke at regne.

I september kom Kirsa og Lars på besøg. De havde startet deres ferie i NY, til ungernes store lettelse, og brugte en god uge hos os.

Det var dejligt at gense familie og venner. Hver gang havde de lidt gode sager med hjemmefra. Selvom man kan købe mange ting herovre, er der dog nogle ting man som dansker mangler, fx grødris, vaniliesukker, rugbrødsblanding og den danske ost.

Børnene har også haft et godt år. De udvikler sig alle som de skal. Vi håber at disse år i et fremmede land, har været med til at gøre dem tolerante overfor andre mennesker, der ikke er lige som os, i hudfarve og religion.

Line har vi jo ikke set meget til de sidste 6 måneder. Hun tog med Lone og Peter hjem i juli måned, for at gå i 10. klasse på realskolen i Randers. Det er utroligt som det sætter familiefølelsen i højsæde. Alle vores børn har fundet ud af at de holder af deres søskende og at de savner hinanden. Dejligt. Det er også en fønuftig teenager vi har i telefonen hver weekend, når vi ringer hjem.

Vi gav Line en billet i fødselsdagsgave, så hun kommer herover til jul, til stor glæde for hele familien, og for hendes amerikanske venner. Heldigvis bliver rejsen ikke så lang, for Bedstemor springer også på flyveren, og så kan de to jo underholde hinanden. Vi glæder os meget til deres besøg.

Jakob ryger i vejret. Han er ved at være højere end Charlotte, men dog ikke stærkere. (Endnu). Hormonerne fiser rundt og gør han til en rigtig teenager. Heldigvis en af de behagelige. Jakob skal jo konfirmeres til maj, så vi er også begyndt at forberede os. Har haft kontakt til vores danske præst, som har sendt os i kirke herovre, hvilket er ganske interessant, for det første tager det lidt tid at finde ud af hvilken kirke man tilhører, og for det andet er det meget familiært at være i kirke. Man bliver lagt mærke til, som ny, og taget utroligt godt imod. Ikke underligt at så mange amerikanere går i kirke, med den varme der er her.

Anna løber også i vejret. Er selv sikker på at hun er ved at være lige så høj som bedstemor, hvilket nok skal passe, efter den måde hun måler på. Hun taler lige så meget som hun altid har gjort, blander engelsk og dansk sammen, når hun taler med os.

Anna har masser af humoristisk sans, så når hun og John ser sjove film er der en larm uden sidestykke.

Anna går stadig til spejder. Hun har fået masser af duelighedstegn i år, så uniformen er ved at være flot. I sommer var hun på spejderlejr i en uge. Det var en varm fornøjelse. 40 grader i skyggen. Men det var sjovt. Charlotte brugte 4 dage som hjælper deroppe. Emma var også med. Hun var I en gruppe for førspejdere og havde det sjovt.

Det går godt i skolen. Anna læser og skriver på engelsk, som hun skal. Ind i mellemm synes vi at der stilles store krav til eleverne i 2. klasse. Man gør meget ud af at eleverne skal formulerer sig godt. Der skal læses tekster og derefter skal der skriver resume’er. Selv i matematik skal eleverne formulerer sig skriftigt hvordan de kommer frem til svarerne. Men når man hører amerikanske børn udtale sig, er de også gode til at formulerer deres budskaber.

Emma har virkelig lært sproget siden sommer. Begår sig uden problemer, blande de amerikanske børn. Det har været godt for hende at være i legestue 4 gange om ugen, mens Charlotte har været ude at svede.

I øjeblikket passer Charlotte en pige før og efter skole. Det er en af Emmas legekammerater, og Emma nyder, at de rigtig kan lege hver dag. Det har jo været et af de eneste problemer vi har haft herovre, at Emma ingen legekammerater havde.

Emma er også blever stor. Hun taler stadig om sine danske venner fra vuggestuen, selvom hun ikke kan huske hvordan de ser ud. Hun kan heller ikke huske hvordan vores hus på Strindbergsvej ser ud, men når vi tænker over det, har hun jo også tilbragt næsten sit halve liv herovre.

Charlotte har det også godt. Det sidste år er gået stærkt for hende. Er blevet vant til at være husmoder, hvilket ikke er så ringe enddag. Skal til at lære at være effektiv igen, for mere end to ting på en dag tager pusten fra hende. Tempoet er ikke så højt, for det vi ikke når i dag laver vi bare i morgen. Glæder sig til at komme hjem til Danmark. Ikke mindst til at spille håndbold igen. Træningen i YMCA har givet godt. Kampvægten er faldet med 15 kilo, så hun er klar til Old Girls kampene.

John har helt sikkert været amerikaner i et tidligere liv. Han føler sig så godt hjemme herover at han har svært ved at løsrive sig. Befinder sig godt på arbejdet og nyder alle de amerikanske goder. Dog ikke de fedende, for også Johns kampvægt er faldet.

Charlotte og Ungerne tager tilbage til Danmark den 10.januar. John har lidt sværere ved at give slip, så han kommer senere, hvornår er endnu ikke fastsat. Det kommer vel an på hvornår savnet af familien bliver for stort.

Det bliver dejligt at komme hjem igen. I starten er det jo uden møbler men det skal vi nok komme over. Vi glæder os til at se jer alle igen, men inden da vil vi gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår.

Kærlig hilsen fra Emma, Anna, Jakob, Line, Charlotte og John